Anvendelsesområder - SmartRelay 3-system

SimonsVoss SmartRelais-Systemet (SREL 3 ADV) er nu i tredje generation et system af flere netværkskoblede komponenter, som muliggør den intelligente administration af lukninger og fremmedsystemer. Systemet består af en controller, mindst én ekstern læser og et optionelt SmartOutput-modul.

Controlleren er den centrale komponent. En tjeneste kommunikerer med LSM-databasen og holder controlleren opdateret med databasen ved brug som Gateway - helt uden manuelle opdateringer og tidskrævende nyprogrammering.

Med de informationer, der hentes i LSM-databasen, og de ID-data, der transmitteres via læseren, kan controlleren krydstjekke ID-data i databasen. Alt afhængigt af indstillingerne, der er programmeret i controlleren, er der mulighed for forskellige handlinger, blandt andet:

  • Tildele berettigelser
  • Tilbagekalde berettigelser
  • Overføre tidsbudgetter
  • Ajourføre konfigurationen af ID-medierne
  • Tænde/slukke relæudgange
  • Udlæse lister

Udlæsning af identifikationsmedierne sker gennem op til tre eksterne læsere, der fysisk kan være adskilt fra hinanden og fra controlleren. Ved SmartRelais-systemet i tredje generation kan læseren udlæse aktive og passive identifikationsmedier og sende de læste informationer til vurdering ved controlleren.

Controlleren råder over en indbygget relæudgang, der kan programmeres frit. Systemet kan udvides med SmartOutput-modulerne i Daisy-Chain-kredsløb med op til 116 relæudgange, der ligeledes er frit programmerbare.